Julegudstjeneste & julefrokost

Onsdag den 17. december 2025 bød på julegudstjeneste i Hald Kirke efterfulgt af julefrokost på STU Randers.

STU Randers markerede julehøjtiden med masser af julestemning, da de elever og undervisere, der ønskede at være med, deltog i julegudstjeneste i Hald Kirke. Julegudstjenesten bød både på julesalmer og fortællingen om julestokkens oprindelse, hvorefter alle deltagerne modtog en julestok fra præsten.

Derefter gik vi i samlet flok tilbage til skolen, hvor Gastronomi-linjen havde sørget for den traditionsrige julefrokost. Der blev serveret god, klassisk julemad - heriblandt risalamande, hvor hvert bord konkurrerede om mandelgaver - ligesom frokosten bød på hyggeligt samvær og masser af smil, grin og fællesskab. 

Julefrokosten er hvert år et højdepunkt, hvor elever og medarbejdere mødes på tværs og fejrer året, der er gået – og var en skøn måde at samle eleverne på STU Randers omkring julens traditioner.

Juletraditioner på STU Randers

Julegudstjeneste i Hald Kirke

Julegudstjeneste i Hald Kirke

Samværet og fællesskabet var i højsædet mellem eleverne på STU Randers

Eleverne havde i fællesskab mellem linjerne sørget for at hente borde og stole samt dække borde med service og hjemmelavet bordpynt. 

Eleverne havde i fællesskab mellem linjerne sørget for at hente borde og stole samt dække borde med service og hjemmelavet bordpynt. 

Gastronomi havde knoklet i dagevis for at sikre en lækker julefrokost til alle på STU Randers. 

Gastronomi havde knoklet i dagevis for at sikre en lækker julefrokost til alle på STU Randers. 

Gastronomi havde knoklet i dagevis for at sikre en lækker julefrokost til alle på STU Randers. 

Gastronomi havde sørget for risalamande med en mandel til hvert bord og dertilhørende mandelgave. 

Og mandelgaverne blev taget godt imod hos de forskellige vindere.