
Læringsmiljø
STU Randers er din øvebane. Her styrker og udvikler du dine personlige, sociale og faglige kompetencer i samspil med engagerede undervisere og andre elever.
Dine tre år på STU Randers foregår i en vigtig periode i dit liv. Du former din voksenidentitet og begynder at finde din plads i samfundet og forskellige former for fællesskaber. Hos STU Randers tilbyder vi et læringsmiljø tilpasset dine behov, hvor du kan føle dig hjemme, være dig selv og har plads til at udvikle dig.
Du bliver mødt af kompetente og erfarne medarbejdere med stort kendskab til unge og voksne med diagnoser som for eksempel autisme, ADHD og udviklingshæmning, og som er nærværende og har elevernes interesser, kompetencer og motivation i fokus.