Pædagogik

Alle har ressourcer. Og alle ressourcer kan udvikles til nye færdigheder. Udgangspunktet i KRAP er, at fokus ligger på det, eleverne kan og kan lære – i stedet for på det, de ikke kan.

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (pædagogik). Med KRAP definerer vi anerkendelse, som:

• at blive set af andre som det menneske, man er
• at blive taget alvorligt som menneske
• at blive mødt som ligeværdig (ikke nødvendigvis ligestillet)
• at føle sig OK som den, man er.

Menneskesynet i metoden KRAP er, at alle – ud fra deres vilkår – gør det bedste, de kan. Hvis en elev handler uhensigtsmæssigt i en situation, vil vi hos STU Randers derfor ud fra KRAP være nysgerrige på, hvad der ligger til grund for handlingen.

Det anerkendende og ressourcefokuserede menneskesyn i KRAP medfører, at eleverne føler sig set og hørt. Menneskesynet åbner op for glæde og udviklingslyst. Anerkendelse og forståelse af elevens situation og ressourcer er et vigtigt udgangspunkt for at støtte eleven i sin udvikling.

Teacch tager udgangspunkt i et menneskesyn omkring autisme, der respekterer individet og accepterer tilstanden – dvs. ikke prøver at normalisere mennesket med autisme, men og tager udgangspunkt i det enkelte menneske og dets muligheder for udvikling.

Teacch (struktur) kan:

• mindske kaos.
• mindske frustrationer.
• skabe forudsigelighed.
• skabe genkendelighed.
• give ro til indlæring.
• skabe selvstændighed.
• skabe tryghed.
• skabe succes.

Relationspædagogik tager afsæt i en forståelse af, at den gode relation er redskabet, der giver os adgang til at arbejde med eleverne og påvirke deres positive udvikling.

God relation og kontakt giver eleverne tillid og tryghed til medarbejderne. Derved kan medarbejderne opnå indsigt i elevernes aktuelle udfordringer og behov, hvormed de får det bedste udgangspunkt for at møde eleverne præcis, hvor de er.

Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme elevens kompetencer via helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. Neuropædagogik en forståelsesramme og ikke en fast fremgangsmåde, der benyttes individuelt i forhold til den pågældende elev.

På Springbrættet og Broen anvender vi principperne fra Low Arousal. Det betyder, at vi hver dag strukturer elevernes skema i forhold til dagsform – herunder, at vi:

• tilpasser kravene til eleven på dagen
• tilpasser vores måde at møde eleven verbalt og nonverbalt
• sikrer, at omgivelserne er rolige, genkendelige og forudsigelige
• har fokus på positive relationer mellem medarbejdere og elever samt eleverne imellem.

Formålet med Intensive Interaction er at skabe udvikling i det basale grundlag for kommunikation hos mennesker, der har kommunikationshandicap. Tilgangen fremmer kommunikation og samspil med mennesker med kommunikative handicaps.

Herunder:

• Autismespektrum-tilstande
• Intellektuelt handicap
• Multihandicap
• Hjerneskade
• Demens.

Intensive Interaction er rettet direkte mod at fremme kommunikation og samspil, som er afgørende for trivsel, meningsfulde oplevelser, følelsen af fællesskab og det at få dækket helt basale behov.