STU på STU Randers
STU står for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. På STU Randers har vi to STU-afdelinger.
STU er en tre-årig uddannelse for unge mellem 16 og 25 år, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms- eller voksenuddannelse. Gennem undervisning, oplevelser og fællesskab hjælper STU Randers dig med at blive klar til voksenlivet.
Vores STU-afdelinger
Som elev på STU Randers er du tilknyttet én af vores to afdelinger: STU Job eller STU Aktiv. Hvilken afdeling, du bliver en del af, bliver blandt andet besluttet ud fra dine personlige, sociale og faglige kompetencer. Du kan læse mere om de to afdelinger nedenfor.
Undervisningen på STU
På CSV Randers tager undervisningen udgangspunkt i det, som du allerede kan. Altid med fokus rettet mod, at du styrker og videreudvikler dine personlige, sociale og faglige kompetencer. Målet er nemlig, at du skal have så selvstændigt og aktivt et voksenliv som muligt. Det betyder, at vi hjælper dig med at se på boligformer, fritidsmuligheder i Randers og dine fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Dette kan du forvente af STU-uddannelsen på STU Randers:
- Vi styrker og udvikler dine boglige, håndværksmæssige og personlige kompetencer.
- På skolen får du nye venner og mulighed for at blive en del af forskellige former for fællesskaber.
- Du kommer med på ekskursioner, studieture og kan komme i praktik i rigtige virksomheder.
Gå din fremtid i møde
Du har ønsker og drømme for din fremtid – og hvis ikke, så hjælper vi dig med at finde dem. Vi har ressourcerne, kompetencerne og viljen til at støtte dig i at lave realistiske planer og nå i mål med dem.
Alle kan noget. Alle har en fremtid. Sammen finder vi din vej.
Når du er færdig med STU på STU Randers, har du:
- udviklet kompetencer, som gør dig bedre i stand til at klare dig selv som voksen.
- afklaret hvilken vej, der er den rigtige vej for dig i forhold til fremtidig beskæftigelse, bolig, fritid og eventuel videre uddannelse.