
Vores fællesskab
Fællesskab, trivsel og livsglæde er en vigtig del af hverdagen hos os.
Sociale fællesskaber og netværk har stor betydning for trivsel, udvikling og oplevelse af at have et liv, der er værd at leve. Derfor er et godt ungdomsmiljø, sociale aktiviteter og fritidsliv en vigtig og integreret del af STU på STU Randers.
Fokus på social trivsel
Alle elever på skolen kommer med deres individuelle udfordringer og behov. For mange er det en udfordring at indgå i sociale fællesskaber. Hos STU Randers ser vi både undervisning, pauser og fritid som ramme for socialt samvær, hvor vi som skole kan bidrage til at styrke og træne sociale færdigheder.
Alle elever på STU Randers får med udgangspunkt i egne forudsætninger mulighed for at gøre sig erfaringer med deltagelse i forskellige sociale fællesskaber. På STU Randers har vi fokus på social trivsel og fællesskaber, når vi for eksempel:
- Støtter de unge i at knytte venskaber og arrangere aftaler i fritiden
- Mødes på tværs af afdelinger, stamhold og linjefag i skolens caféområde og hyggekroge
- Arrangerer ture i biografen, på restaurant eller café
- Drager afsted på STU Randers’ årlige studietur eller kortere ekskursioner
- Lærer steder i det lokale kultur- og fritidsliv at kende
- Inviterer til fest, fredagscafé eller filmaftener på skolen
- Deltager i idrætsstævner, LAN-party og besøger venskabsskoler.
Et godt miljø for unge
På STU Randers indgår du i et rart ungdomsmiljø med ligesindede unge.
Alle elever på STU Randers har deres individuelle udfordringer. Derfor lægger vi stor vægt på, at I som elever møder hinanden på egne præmisser. Ungdomsmiljøet på STU er præget af sammenhold og fællesskab – og skal være et miljø, hvor du:
- kan føle dig hjemme
- være dig selv
- har plads til at udvikle dig.
På STU Randers støtter vi op om de sociale fællesskaber ved at arrangere forskellige aktiviteter – for eksempel fredagscafé, fester, LAN-parties og ture ud af huset.
På skolen har vi også masser af steder og hjørner, hvor du kan hænge ud med dine venner, spille bordfodbold, kortspil osv.