Praktiske informationer
Her kan du blandt andet læse mere om kørsel, ferie, fravær og medicinhåndtering.
Undervisningen hos STU Randers foregår fra kl. 08.15-13.25.
Som en del af undervisningen planlægger vi af og til arrangementer eller ture ud af huset, der ligger udenfor den normale undervisningstid. Det betyder, at din undervisning bliver lagt om, så du skal møde og har fri på et andet tidspunkt end normalt.
Du skal give skolen besked, når du er fraværende eller syg.
Du kan ringe til skolens kontor fra kl. 07.45 på tlf. 89157575.
Vi vil tale med dig om dit fravær, og hvad der skal til for, at du kan komme i skole igen.
Når du skal til tandlæge eller læge, skal du planlægge dine besøg udenfor skoletiden, så du kan deltage i undervisningen på skolen.
Når du bliver optaget på STU Randers, finder vi ud af, om du skal benytte offentlig transport eller have kørsel med taxa til og fra skolen. Kommunen betaler for transporten til og fra STU Randers.
Benytter du offentlig transport, får du udleveret et skolekort til de zoner, der er relevante for dig. Bus 237 har afgang fra både Randers og Hadsund og kører lige til STU Randers i Hald. Skolens mødetider er tilpasset bustiderne.
Ændringer i kørsel
Hjem eller bosted afmelder kørsel med taxa i forbindelse med sygdom eller fravær på dagen. En planlagt ændring i kørslen skal meldes til skolens kontor på tlf. 89 15 75 75 senest kl. 12.00 dagen før.
Randers Kommune er røgfri. Derfor er det ikke tilladt at ryge på skolens område.
Skoleåret 2023/2024 starter mandag den 14. august 2023,
Efterårsferie: Uge 42 (16. oktober - 20. oktober 2023)
Juleferie: OBS! Skolen lukker kl. 12.00 den 21. december 2022 og vi starter igen torsdag d. 4. januar.
Vinterferie: Uge 7 (12. februar - 16. februar 2024).
Påskeferie: 28. marts - 1. april 2024.
St. Bededag: fredag den 26. april 2024.
Kr. Himmelfartsferie: 9. - 10. maj 2024.
Pinseferie: 20. maj 2024.
Grundlovsdag: 5. juni 2024.
Sommerferie: Sidste skoledag er den 28. juni 2024. OBS! Skolen lukker kl. 12.00 og holder helt lukket i uge 29, 30 og 31.
STU Randers er underlagt de fælles kommunale retningslinjer for medicinhåndtering, der blandt andet er lavet for at undgå fejl i håndtering af medicin til elever.
Elever over 18 år
Når du er over 18 år og har medicin med i skole, som du selv sørger for at indtage, skal du opbevare medicinen på dig eller i et aflåst skab. Din medicin må ikke opbevares i tasker eller lignende. Desuden skal skolen have skriftlig oplysning om din medicintype, dosering og bivirkninger.
Elever under 18 år
Er du under 18 år og har medicin med i skole, som du selv administrerer, kræver det en skriftlig aftale med skolen. Hvis skolen skal opbevare og udlevere din medicin, skal medicinen være maskinpakket i doseringsposer fra apoteket eller være doseret i medicinæsker. Medicinen skal være ledsaget af en medicinbeskrivelse samt et udfyldt medicinskema med følgende oplysninger:
- Navn
- CPR-nr.
- Navn på medicin
- Dosis
- Tidspunkt for udlevering
- Udseende (medicinens art; tabletter, mixtur, plaster eller andet)
- Virker på (indikation)
- Dato for ordination
Skolen udleverer kun lægeordineret og på forhånd dosisdispenseret medicin. Dette gælder også for håndkøbsmedicin og kosttilskud.
Der gives ikke injektionsbehandling på skolen.
PN-medicin
Hvis eleven har fået PN-medicin (medicin efter behov), inden denne møder i skole, skal skolen have besked. Ligeledes giver skolen besked, hvis der er udleveret PN-medicin i skoletiden.
For PN-medicin gælder de samme retningslinjer som beskrevet ovenfor.
Det er gratis for dig at modtage undervisning på STU Randers. Der kan dog forekomme deltagerbetaling i forbindelse med overnatning og forplejning samt frivillige arrangementer.
Der er tilknyttet et klubtilbud til STU-uddannelsen på STU Randers.
Klubtilbuddet er for de unge, der ikke kan være hjemme uden opsyn, mens forældrene er på arbejde. Tilbuddet holder til i skolens lokaler i STU Aktiv-afdelingen og indeholder selvvalgte aktiviteter som for eksempel iPad, spil, film og boldspil.
Klubtilbuddet er ikke en del af STU-uddannelsen og kræver derfor en separat bevilling.
Vores klubtilbud har åben fra kl. 07.30-8.15 og igen fra kl. 13.25-15.30. Der er åbent i uge 7, de tre dage før påske samt to-tre uger i forbindelse med sommerferien.